Michel Foucault

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Michel Foucault, 1926-1984, fransk idéhistoriker og filosof; professor ved Collège de France fra 1969. Michel Foucault var uddannet som psykolog og studerede filosofi hos bl.a. Louis Althusser. Foucault, der var homoseksuel, døde af aids.

Under indflydelse af bl.a. strukturalismen, Friedrich Nietzsche og Martin Heidegger udviklede Michel Foucault en ny tilgang til idéhistorien. Han beskrev de ideologiske og institutionelle rammer for, hvad der i en given epoke overhovedet lader sig tænke.

Det afgørende er ifølge Foucault ikke så meget disse rammers egen beskaffenhed eller "struktur" (på dette punkt adskilte han sig fra strukturalismen), men det, som de afgrænser sig fra, og som således bliver marginaliseret eller udelukket. Historien er i hans opfattelse præget af brud og tilfældigheder snarere end af sammenhæng og udvikling.

Denne betragtningsmåde anvendte Michel Foucault i sine studier af bl.a. psykiatriens, straffens og seksualitetens historie. Han beskæftigede sig også med mere alment filosofiske emner, fx idéen om, at sproget og tanken repræsenterer ting i virkeligheden (Les Mots et les choses (1966, da. Ordene og tingene, 1999)).

Med sin påstand om, at mennesket blot er en tidsbestemt "opfindelse", gjorde Michel Foucault sig til repræsentant for "antihumanismen" i fransk filosofi. I sine sidste år modificerede han dog dette synspunkt, idet han fx antydede, at idéen om menneskets autonomi kunne gives en ny og mere positiv betydning. På dansk foreligger bl.a. Talens forfatning (1980).


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
03/05/2013
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
SHaK
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki