livsfilosofi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

livsfilosofi, bruges ofte til at betegne en generel holdning til tilværelsen, en livsanskuelse. Mere specifikt betegner begrebet en retning inden for moderne, navnlig tysk, filosofi, som med baggrund i romantikken kritiserer den traditionelle akademiske filosofi for at være for abstrakt og ensidigt fornuftsbetonet. Livsfilosofferne ønsker, at filosofien i stedet skal beskrive menneskelivet i dets konkrete og delvis irrationelle former. Den skal ikke gå analytisk til værks; menneskelivet må anskues som en organisk helhed, og de forskellige verdensanskuelser må ses som udtryk for forskellige måder at gribe tilværelsen an på.

Livsfilosofien havde sin blomstringstid i de første årtier af 1900-t. Blandt dens repræsentanter kan nævnes Wilh. Dilthey, Georg Simmel, Ed. Spranger og Otto Fr. Bollnow (1903-91). I Frankrig stod Henri Bergson i spidsen for en lignende strømning. Eksistensfilosofien kan ligeledes betragtes som en variant af livsfilosofien, om end den lægger mindre vægt på de biologiske og sociale aspekter af tilværelsen og derfor af nogle livsfilosoffer kritiseres for at være for abstrakt og idealistisk. Fr. Nietzsche og en forfatter som Ernst Jünger sættes ligeledes i forbindelse med livsfilosofien. I Danmark er Johannes V. Jensen blandt dem, der har fremsat synspunkter af livsfilosofisk karakter.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
31/01/2009
Ekspert
Brahde
Oprindelig forfatter
SHaK
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki