• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pluralisme

Oprindelige forfattere CB-P, CHKo og PaSve Seneste forfatter Redaktionen

pluralisme, i filosofisk sammenhæng en opfattelse af verden, som fremhæver forskelle og flerhed i modsætning til ligheder og enhed. I metafysikken opdeler man traditionelt teorier om substanser i monisme (fx materialisme), dualisme og pluralisme.

Ordet pluralisme kommer af pluralis og -isme.

Det er vigtigt ikke at forveksle to adskilte spørgsmål. a) Findes der forskellige typer af substanser, fx det udstrakte og det tænkende? b) Findes der mange forskellige individuelle substanser af samme type, fx min, Camillas, Frederiks, NNs og din sjæl? René Descartes er således dualist i betydning a), men pluralist i betydning b).

I 1900-t.s filosofi bruges ordet ofte som betegnelse for den opfattelse, at der findes mange ligeberettigede systemer af værdisæt og meninger om verden (William James) eller flere alternative sprogspil (Ludwig Wittgenstein).

Politologi

Pluralisme er et centralt begreb inden for den moderne politiske videnskab, hvor det i samfundsbeskrivende henseende betyder en spredning af den politiske magt mellem mange forskellige sociale grupper. I modsætning til fx eliteteoretiske påstande om, at magten er samlet hos en politisk elite eller politisk klasse, er de moderne vestlige samfund ud fra en pluralistisk synsvinkel karakteriseret ved, at forskellige resurser har betydning for magtudøvelsen i forskellige dele af samfundet, og at forskellige interesser konkurrerer med hinanden og dermed begrænser hinanden (se polyarki).

Den pluralistiske samfundsbeskrivelse er blevet kritiseret både for de metoder, der er anvendt for at påvise magtspredning, og for det magtbegreb (se magt), der lægges til grund. Magtudøvelse består ifølge denne kritik ikke blot i at bestemme de politiske beslutningers indhold, men også i at hindre, at visse spørgsmål i det hele taget kommer til politisk diskussion.

Quiz
Hvilken abe er ikke en menneskeabe?

1: bavian
2: bonobo
3: chimpanse