homo ludens, (lat. 'det legende menneske'), begreb indført af den hollandske kulturhistoriker Johan Huizinga i bogen Homo Ludens fra 1938.
Johan Huizinga mener, at centrale kulturfænomener har deres rod i legen. Sprog, digtning, teater etc. er gennemsyret af leg. Også myten, hvor mennesket anskueliggør tilværelsen billedligt, og kulten med dens offerhandlinger og ceremonier, der skal sikre menneskets overlevelse, er nært forbundet med leg.
I myten og kulten har kulturlivets store drivkræfter deres oprindelse; derfor er leg et centralt begreb til forståelse af menneskelige forhold og indretningen af samfundslivet.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki