Akademiet

© Scala

Akademiet. Rafael påbegyndte i 1508 en freskoudsmykning af tre rum, stanzer, i Vatikanet. På en ca. syv meter bred væg i Stanza della Segnatura malede han 1509-10 Skolen i Athen, et galleri af overvejende antikke filosoffer og lærde mænd i et storslået renæssancerum. Billedet er blevet tolket som en fremstilling af de syv frie kunster (grammatik, retorik, dialektik, aritmetik, geometri, astronomi og musik), og man har søgt at sætte navn på de mange skikkelser. I centrum står antikkens to største filosoffer: Platon, der peger op mod idéernes verden, og Aristoteles, der viser fremad mod den jordnære virkelighed. Til venstre ses bl.a. Sokrates, der gestikulerer; i forgrunden siddende Pythagoras og bag ham den mauriske filosof Averroës med turban. Heraklit læner sig til en stor marmorblok, og på trappen ligger Diogenes. I forgrunden til højre bøjer Euklid (evt. Archimedes) sig over en tavle, og bag ham står den kronede Ptolemaios med en jordkugle i hånden og Zoroaster (Zarathustra) med en himmelsfære. Yderst til højre har Rafael malet sig selv (med sort baret), ligesom han i billedet har skildret andre store renæssancekunstnere: Platon bærer Leonardo da Vincis ansigtstræk, Heraklit er sikkert et portræt af Michelangelo, og Euklid fremtræder i arkitekten Bramantes skikkelse.

Akademiet, skole grundlagt ca. 385 f.Kr. af Platon. Det var Europas første forskningsinstitution og med afbrydelser hjemsted for den platoniske "skole", indtil det blev lukket i 529 e.Kr. af den østromerske kejser Justinian. Hjemstedet lå lidt NV for Athen, og navnet akademi skyldes beliggenheden i en lund, helliget den mytiske heros Akademos. Formelt havde Akademiet formentlig karakter af et religiøst fællesskab samlet om dyrkelsen af muserne.

Platons undervisning i Akademiet (hans "uskrevne lære") synes at have dannet udgangspunkt for en langtrækkende mundtlig tradition, der har suppleret hans nedskrevne dialoger. De sparsomme kilder antyder en livlig — og udogmatisk — diskussion om hovedprincipperne i Platons metafysik, herunder idélæren. Men studierne i Akademiet har desuden dækket et bredt fagligt spektrum (matematik, astronomi, biologi, retorik, logik etc.); flere matematikere var tilknyttet Akademiet.

Akademiets historie efter Platons død ca. 347 f.Kr. demonstrerer spændvidden i den inspiration, der udgik fra ham. De efterfølgende forstandere, Speusippos og Xenokrates, beskæftigede sig navnlig med formel metafysik. Antagelig i 273 f.Kr. indledtes det såkaldte skeptiske Akademi (Arkesilaos og Karneades), der navnlig blev kendt for sin polemik mod stoisk erkendelsesteori. I 1. årh. f.Kr. indtrådte en tilnærmelse til stoicismen (Filon fra Larissa og Antiochos fra Askalon). Fra de første århundreder af romersk kejsertid vides ikke meget om Akademiet. I senantikken blev det sæde for en nyplatonisk hovedretning (Proklos og Damaskios).

Fra 1. årh. f.Kr. stammer en opdeling i det gamle Akademi, det mellemste (Arkesilaos) og det nye (Karneades).