anamnese, (af gr. anamnesis, af ana- og afledn. af (mi)mneskein 'huske'), filosofisk: i de platoniske dialoger Menon, Faidon og Faidros formuleres en teori om, at erkendelse af idéer ikke er empirisk begrundet, men beror på genkaldelse af en latent viden, som er 'generindret' fra en tidligere tilværelse. Det er et spørgsmål, om teorien skal forstås bogstaveligt. Dens filosofiske indhold er, at apriorisk viden er en given erkendelsesteoretisk forudsætning for empirisk viden, og at sjælen gennem fornuften besidder en eksistensform, der er uafhængig af den empiriske verden. Se også erindring.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki