nomos - Moseloven, (gr. 'det tildelte'), i oldtidens Grækenland oprindelig betegnelse for det, der var skik og brug, eller det, der var vedtaget. Nomos 'vedtægt' blev derfor ofte sat i modsætning til fysis 'natur'; denne modsætning spillede en stor rolle i den intellektuelle debat i forbindelse med sofisterne sofisterne i 400-t. f.Kr. I juridisk sprog brugtes nomos som betegnelse for det, samfundet havde vedtaget, dvs. lov, som regel således at nomos betegner en generel, tidsubestemt lov i modsætning til den tids- og situationsbestemte psefisma 'dekret'. Derfor kan nomos også anvendes om love, som anses for guddommelige, fx i Det Nye Testamente om Moseloven.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki