Lucien Clapier de Vauvenargues, 1715-1747, fransk moralist, især kendt for sine maksimer om menneskets følelsesliv, motiver og handlinger. I religiøs henseende var han deist (deisme) og afviste kristendommens syn på mennesket som en syndefuld skabning uden dog at henfalde til et urealistisk menneskesyn. Menneskets følelse af egen ufuldkommenhed, skrev han, er dets evige pine. Det er et egenkærligt væsen, men denne egenkærlighed stimuleres også ved andres velfærd. Vauvenargues mente, at enhver må søge sin lykke, og at denne kun opnås ved et aktivt, engageret liv.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki