Statistikken er usikker; med en uklar blanding af etniske og religiøse kriterier i den seneste folketælling (2013) antages det traditionelt, at der er 50,7% muslimer ("bosniere"), 30,7% ortodokse (serbere) og 15,2% katolikker (kroater) samt andre mindre kristne og muslimske nationaliteter. Indtil 1992 boede de religiøse grupper uhyre blandet, men med overvægt af muslimer i det centrale Bosnien-Hercegovina, i enklaver mod syd og øst og omkring Bihać; ortodokse boede især mod nord og øst, og katolikker mod sydvest. Religionsudøvelsen i Bosnien-Hercegovina som del af Jugoslavien var fri, men ikke opmuntret af styret i Beograd.

Sideløbende med EU's indsats i hele republikken giver blandt andre Saudi-Arabien penge til moskeer og koranskoler, hvilket dog ikke opfattes som udelt positivt af en del lokale imamer, som ikke ønsker wahhabitisk mission i et område traditionelt præget af mere moderate udgaver af islam.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig