Færøerne. Kirken i Viðareiði med præstegården Ónargerði betjener sognets 303 indbyggere (1995). Kirken er opført 1892; placeringen nær havet er karakteristisk for mange færøske kirker.

.

I 2007 fik Færøerne deres egen selvstændige folkekirke; tidligere havde Færøerne været et selvstændigt stift i den danske folkekirke. Jógvan Friðriksson blev den første biskop i den færøske folkekirke. Skønt der er tre gange så mange kirker som præster, holdes der gudstjeneste hver søndag i alle kirkerne. I kirker, hvor der ikke er en præst til stede, holdes lægmandsgudstjeneste, dvs. at gudstjenesten forestås af en kvinde eller mand af menigheden; der læses da en trykt prædiken, og der holdes ikke dåb og nadver.

Dansk var officielt kirkesprog fra Reformationen frem til 1939; siden da er Bibelen, salmebog og ritualer kommet på færøsk.

Kirken i Kirkjubøur, øernes bispesæde indtil 1557, er den eneste af de 60 kirker, der stammer fra middelalderen; ti af kirkerne er trækirker fra perioden 1829-47, udvendig sorttjærede med hvid sokkel og tag af græstørv, indvendig oftest af umalet fyrretræ.

Inden for folkekirken findes en lægmandsbevægelse, der er en aflægger af den danske Indre Mission. Det betydeligste af flere kirkesamfund uden for folkekirken udgøres af en baptistisk bevægelse, der stammer fra de engelske Plymouthbrødre. Begge de nævnte lægmandsbevægelser har altid brugt færøsk sprog i deres forkyndelse.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig