brahman

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

brahman, centralt begreb i indisk religion og filosofi. I de tidlige vediske tekster er brahman det hellige ord, den hellige viden. Det er den mystiske kraft, der gør det hellige ord virksomt. Brahman er til stede i vedaerne, i ofringerne, i præsterne. Det var den hellige kraft, der gjorde guderne udødelige. I ritualteksterne (brahmana) er der en stærk tilbøjelighed til at overføre mange af skaberguden Prajapatis egenskaber på brahman. I upanishaderne fik brahman overtaget over Prajapati. Brahman forvandles fra oprindelig at have været en magisk-religiøs kraft i offerhandlingerne til den skabende og bærende kraft i tilværelsen: "Det, hvoraf alle disse væsener opstår; det, hvorved de lever, når de er blevet til; det, hvori de indgår, når de dør; det skal du søge at erkende, det er brahman". Det altomfattende brahman er naturligvis også at finde i mennesket selv — "det ligger inderst inde i hjertet og i den højeste himmel". Ifølge upanishadetænkerne er menneskets inderste væsen (atman) identisk med verdensaltet. Personifikationen af begrebet brahman er guddommen Brahma.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
12/02/2010
Oprindelig forfatter
FM-K
19/06/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki