halal

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

halal, (arab. 'lovligt, tilladt' ifølge Koranen og islamisk tradition), I islamisk ret er halal særlig kendt fra de regler, der foreskriver, hvad muslimer må spise og drikke. Det modsatte betegnes haram, det utilladelige, mens der desuden findes noget, som blot er utilrådeligt.

De utilladelige fødevarer ifølge Koranen er selvdøde dyr, svinekød eller produkter fra svin (derfor også en del lakrids og vingummi), dyr, der er ofret til en afgud, samt alkohol og blod, der alle er haram. For at være halal skal dyr derfor slagtes, så blodet kan løbe fra omgående, og der skal bedes over dyret under slagtningen. Vildt er tilladt, hvis det afblødes straks efter fangsten, samt alle fiskeprodukter. Koranen tilføjer, at Gud vil tilgive et brud på halalreglerne, hvis de bliver overtrådt i nødstilfælde.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Ekspert
Mithra
Oprindelige forfattere
HBC
30/01/2009
JBS
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki