jihad

jihad, (arab. 'anstrengelse, kamp, strid'), bestræbelse for at sikre islams udbredelse, evt. ved krig. Muslimers definition af jihad tager udgangspunkt i Koranens opfordringer til kamp for at sikre islams eksistens; de åbenbaringer, som Muhammed modtog i de første år efter udvandringen til Medina, præges af sådanne opfordringer. Målet med jihad er at gøre det muligt for den islamiske stat at etablere sig. Det ligger derimod ikke i begrebet, at ikke-muslimer ved tvang skal gøres til muslimer; mod betaling af en særlig skat, jizya, garanteres fx jøder og kristne fuld religiøs autonomi af den islamiske øvrighed (se ahl al-dhimma). I islamisk ret (sharia) defineres jihad som en kollektiv pligt, der påhviler hele det islamiske samfund, til forskel fra fx fasten (ramadan) og de daglige bønner, der er individuelle religiøse pligter. Muslimske retslærde har gennem tiderne været indbyrdes uenige om, under hvilke omstændigheder der kan opfordres til jihad.

I den islamiske mystik og hos en række muslimske filosoffer skelnes der mellem den store jihad og den lille jihad. Målet for den store jihad er at gøre den enkelte muslim fuldkommen i religiøs og moralsk henseende, mens den lille jihad udtrykker den kollektive pligt, nemlig at hver enkelt muslim må påtage sig sin del af forsvaret af det islamiske område i tilfælde af trussel eller aggression udefra.

Saida Mahdoub forklarer om sin opfattelse af Jihad. Hun mener, at hun laver Jihad hver eneste dag. Klippet stammer fra 'Troens ansigter, 2:8' fra 2002.