mutazilitter

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

mutazilitter, (af arab. mu'taziliyyun 'de, der isolerer sig'), rationalistisk teologisk retning i islam, grundlagt i første halvdel af 700-t. i Basra af Wasil ibn Ata (699-749), en elev af Hasan al-Basri. Mutazilitternes lære formuleredes i tre teser: teserne om Guds enhed, om Guds retfærdighed og om Guds belønning og straf. Første tese indebar, at man betragtede Koranens udsagn om Guds egenskaber, dvs. hans magt, viden, hørelse osv., som symbolske, og at Koranen selv ikke kan kaldes Guds evige ord, men må betragtes som skabt. Denne lære blev gjort til statsdogme i Baghdad 827-49, og flere gammeltroende, bl.a. Ahmad ibn Hanbal, blev forfulgt, da de nægtede at følge den. Anden tese drejer sig om Guds retfærdighed, hvilket betyder, at mennesket har fri vilje og skal stå til ansvar for sine handlinger på dommedag; dette gik imod den ortodokse lære om Guds suveræne magt til at forudbestemme alt. Af anden tese følger logisk den tredje, at Gud nødvendigvis må belønne de gode handlinger og straffe de onde. Mutazilitternes rationelle argumentation blev overtaget af den ortodokse teologi med al-Ashari.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Ekspert
Mithra
Oprindelig forfatter
SSoen
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki