• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

nordisk religion og mytologi (Virkningshistorie i dansk kultur)

Oprindelig forfatter FSte Seneste forfatter Redaktionen

På latin fortæller Saxo i Gesta Danorum (ca. 1220) varianter af det nordiske stof. Fra 1700-t.s anden halvdel, i romantikkens litteratur og åndsliv og til midten af 1800-t. besad den nordiske mytologi en stærk inspiratorisk kraft. Fra Johs. Ewalds drama Balders Død (1773) over store dele af Oehlenschlägers forfatterskab til Grundtvigs Nordens Mytologi (1808 og 1832) ses en stadig voksende, hos Grundtvig dybt personlig og altomfattende, brug af mytestoffet. De nordiske myter kan genfindes i dele af periodens billedkunst og arkitektur og er højt op i 1900-t. blevet genfortalt i højskoleforedrag. Grundtvigs udsagn "Frihed for Loke såvel som for Thor" citeres ofte som udtryk for en grundværdi i dansk folkestyre og nordisk lighedsideologi (se frihed); visse tendenser til "Brage-Snak" og selvforherligende dyrkelse af "Nordens Kæmpe-Aand" må nævnes som omkostninger ved fascinationen af det nordiske.

I Tyskland opbyggede nazismen ideologiske referencer til sider af nordisk mytologi. Under besættelsen 1940-45 og i debatten om EF i 1970'erne fandt i et vist omfang en politisk-folkelig brug af de nordiske myter sted. Blandt 1900-t.s litterære genfortællinger af myterne og mytologien er Vilh. Grønbechs Nordiske Myter og Sagn (1927), Martin A. Hansens Orm og Tyr (1952), Peter Madsens tegneserie og -film Valhalla (1979 ff.), Villy Sørensens Ragnarok (1982) og Lars-Henrik Olsens Erik Menneskesøn-serie (1986 ff.).



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. nordisk religion og mytologi (Virkningshistorie i dansk kultur) Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Historik