Barabbas

Barabbas, (aramæisk 'søn af Abbas', dvs. af faderen), forbryder, der på bekostning af Jesus blev frigivet i den påske, hvor Jesus blev korsfæstet. I NT karakteriseres Barabbas som "en meget omtalt fange" (Matth. 27,16), "en røver" (Joh. 18,40) og "en morder" (Ap.G. 3,14). Det er således uklart, hvilke forbrydelser der var årsagen til, at han sad fængslet hos landshøvdingen Pontius Pilatus. NT fortæller, at denne ved påsketid plejede at benåde en fange, og at han lod folkemængden vælge mellem Barabbas og Jesus. En sådan retspraksis er ikke kendt fra samtidige kilder, men kan selvfølgelig undtagelsesvis have fundet sted.

Navnet Barabbas er formodentlig et patronym (Abbas' søn); i en del Matthæus-håndskrifter anføres Barabbas' egentlige navn som Josva (eller Jesus) Barabbas (Matth. 27,16). Meget taler for, at Barabbas tilhørte en af de mange radikale religiøse oprørsgrupper, der med vold bekæmpede den romerske besættelsesmagt i håb om at fremskynde Messias' komme.

Litterært er Barabbasmotivet bl.a. anvendt af Karen Blixen i "Syndfloden over Norderney", en af de Syv fantastiske Fortællinger (1935), og af Pär Lagerkvist, hvis roman Barabbas udkom i 1950.