alter

© Gyldendal

Alter. Bernt Notkes højaltertavle i Århus Domkirke, fuldført 1479. Altertavlen har flere fløje med udsmykning på begge sider. De kan åbnes og lukkes i forskellige kombinationer; her ses festdagsstillingen.

alter, (lat. altaria 'forhøjning', 'offerbord'), defineres religionsfænomenologisk som det ophøjede og afgrænsede sted på et helligt område, hvorpå der bringes ofre til livgivende magter, og hvor disse magter tænkes særligt nærværende.

Altre kendes i vidt forskellige udformninger, som klippeflade eller stenhob i det fri, som opmuret skrin eller fint forarbejdet kasse af træ, centralt opstillet i hus, tempel eller kirke. Som stedet, hvor de livsbestemmende kræfter koncentrerer deres tilstedeværelse, er altret ikke tilgængeligt for enhver. Alter er tabu; kun særligt indviede må gøre tjeneste ved det. Dog kan det tjene som tilflugtssted eller asyl for forfulgte, som derved får del i dets tabu. På altret står religionens symboler, fx et gudebillede, og hellige genstande til anvendelse i kulten, fx ild, lys, vand.

Altre kendes i antikkens Grækenland og Italien i mange udformninger, fra små husaltre til meget store altre i helligdommene. Ofringer til guderne kunne bestå i drikkelse (libation), parfume, røgelse, kød eller frugt. Altrene blev ofte betragtet som hellige steder, hvor man kunne søge tilflugt.

De tidligste altre stammer fra forhistorisk tid. I Grækenland kendes de fra minoisk-mykensk tid (2000-t.-1000-t. f.Kr.) og nævnes bl.a. hos Homer. Ofte blev arnen opfattet som et alter. Fra arkaisk til hellenistisk tid (600-t.-1.årh. f.Kr.) kendes altre i alle de store helligdomme, på agora, i gymnasier, palestra'er, stadion, teatre m.m. Et af de berømteste var det store Pergamonalter, der nu findes i Berlin.

I Etrurien kendes altre fra de store helligdomme samt på gravpladserne. Fra romersk tid ses altre på offentlige steder som i Grækenland, men også på gravpladser samt i husene eller ved vejkryds (se larer). Et af de kendteste romerske altre er kejser Augustus' fredsalter i Rom, Ara Pacis Augustae.