frelsesreligion

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

frelsesreligion, en religion, der tilbyder udfrielse af det jordiske livs mangelfulde, forvrængede, evt. radikalt onde karakter, således fx gnosticisme og manikæisme. Sådanne religiøse retninger er dualistiske og lærer, at menneskets sjæl er af guddommelig oprindelse, men ved den nederste himmels fald er blevet indfanget i den onde materies vold. Mennesket er et dobbeltvæsen, underlagt den materielle verden, men har andetsteds hjemme. Gnostiske lærere påminder de i verden fortabte om deres oprindelige hjem. Også buddhismen ser mennesket som fanget i denne verden, bundet af egne gerninger, se karma, og derfor underlagt stadige genfødsler, se samsara. Frelsen nås ved at følge Buddhas lære. Kristendommen ser det forvrængede, syndige liv genoprettet i Jesu liv og død til frelse for dem, der tror Guds tilgivelse i Jesu navn; se forløsning og forsoning. Folkelig europæisk religion er farvet af kristendommen, men hæfter sig især ved frelse som et gensyn med slægtens døde i det hinsidige.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
30/01/2009
Oprindelig forfatter
BSH
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki