vækkelser

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

vækkelser, religiøse vækkelser, et hovedsagelig protestantisk begreb med rod i 1700-t.s pietisme og med sit nutidige betydningsindhold fra 1800-t. Begrebet kan undertiden bruges i rent verdslig sammenhæng (se folkelige bevægelser).

Religiøse vækkelser hænger ofte både på det individuelle og det kollektive plan sammen med hhv. personlige og samfundsmæssige omvæltninger og kriser, der fører til omvendelse eller et radikalt forandret livsmønster, der ofte vil være præget af stærke følelsesoplevelser, biblicisme og moralsk rigorisme.

Vækkelser udgør tit en modkultur til de bestående kirkelige og religiøse samfund og deres ordninger; de kendetegnes generelt ved kirke- og kulturkritik og kan rumme radikale holdninger af teologisk, social og/eller politisk art. I visse tilfælde søger de indefra at vække bestående institutioner til nyt liv, men hyppigt resulterer vækkelser i dannelse af frikirker og sekter, hvis de da ikke helt undgår en institutionalisering.

Vækkelser er fortsat en levende tradition, navnlig inden for protestantismen og herunder især i USA, hvorfra en række vækkelser i 1800- og 1900-t. forplantede sig til Sydamerika og Europa, senest i form af mange af de nye religioner. I Danmark er vækkelser overvejende forblevet i folkekirken med Indre Mission og grundtvigianismen som de dominerende størrelser (se også gudelige vækkelser).

Vækkelsesmøder er gudstjenester, hvis formål er at vække tilhørerne til omvendelse og tro; inden for kristendommen er der ofte tale om møder uden for de etablerede kirker og med forkyndelsen henvendt til nye grupper. Prædikanten understreger nådegaverne og er ofte selv en person med karismatiske evner: Atmosfæren under sådanne møder lades gerne op med indslag af fx sang, musik, dans, bøn, ekstase, tungetale og helbredelser.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
19/04/2013
Marie-Louise Hammer
18/04/2013
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
TeHa
Oprindelige forfattere
FOO
02/02/2009
FSte
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki