teisme, den filosofiske opfattelse, at Gud er en bevidst person, som er forskellig fra verden, men som frit har skabt verden, opretholder den og til stadighed ledsager de enkelte skabninger.
| Ordet teisme kommer af græsk theos 'gud' og -isme. |
Som sådan adskiller teisme sig fra panteisme, som hævder, at Gud er et navn for naturens samlede kræfter, og fra deisme, som hævder, at Gud har skabt verden, men ikke bekymrer sig om den.
Begrebet teisme, der blev almindeligt i slutningen af 1600-t., blev først brugt som betegnelse for ateister, panteister og deister; den nuværende betydning fremkom i begyndelsen af 1700-t.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki