mellemtilstanden, limbo, en teologisk forestilling om menneskets tilstand mellem død og dom. Mellemtilstanden forudsætter, at mennesket ikke dømmes endegyldigt i dødsøjeblikket, men afventer dommen på den yderste dag. Det har gennem kirkens historie været genstand for debat, om mennesket i mellemtilstanden er åndeligt eller legemligt, samt om der i mellemtilstanden er mulighed for en menneskelig udvikling og fuldendelse. Forestillingen danner baggrund for middelalderens skærsildslære med renselse og straf i mellemtilstanden inden den endelige dom.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki