Julius 2.

Julius 2., Giuliano della Rovere, 5.12.1443-21.2.1513, pave fra 1503. Han blev født af fattige forældre, men udnævntes til kardinal i 1471, da hans onkel Sixtus 4. besteg pavetronen. Først i Innocens 8.s tid blev han dog virkelig indflydelsesrig. Han kom i strid med Alexander 6. og måtte flygte til Frankrig; men efter Alexanders død valgtes han i 1503 til pave. Julius 2. har fået tilnavnet "krigerpaven", fordi han personligt anførte de pavelige tropper i succesrige felttog for at udvide Kirkestatens område og bekæmpe stormagternes indflydelse i Italien. Hans bestræbelser for at sikre pavedømmets uafhængighed førte i 1510 til krig med Frankrig. En gruppe oprørske kardinaler indkaldte til kirkemødet i Pisa, som i 1511 erklærede paven for suspenderet. Som modtræk sammenkaldte Julius 2. i 1512 det 5. Laterankoncil.

Som mæcen for kunstnere som Michelangelo, Rafael og Bramante gjorde Julius 2. byen Rom til et centrum for renæssancekunsten. Det var Julius 2., der påbegyndte byggeriet af den nye Peterskirke, som blev finansieret ved salg af aflad. Hans eget kolossale gravmæle i kirken San Pietro in Vincoli, planlagt og delvis udført af Michelangelo, blev fuldført i reduceret form i 1545.