magi

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

magi, (af græsk mageia 'trolddomskunst', af magos, se mager), i ældre religionsforskning en betegnelse for ritualer, der har til formål at kontrollere elementer i menneskets omverden, fx naturkræfter, guder, skæbnen, andre menneskers bevidsthed e.l., og at tvinge disse til at adlyde éns vilje. Teorien var, at sådanne ritualer bygger på en virkelighedsopfattelse, hvori alting menes at være knyttet til hinanden ved åndelige kræfter. I moderne religionsforskning er begrebet magi i det store hele gået af brug. Det skel mellem religion og magi, som var så vigtigt for den ældre forskning, ses nu mere som et polemisk-religiøst skel. Tanken var, at i magien er det udøveren, der har magten og kan påvirke guderne eller elementerne. I en religion må mennesket derimod nøjes med at bede til eller formilde dem. Men i praksis er det næsten umuligt at skelne. Ofte er religion og magi vævet ind i hinanden.

Den, der især har præget opfattelsen af magi, er den britiske antropolog og religionshistoriker J.G. Frazer. Han skelnede mellem to former for magi: den homoiopatiske magi, der bygger på det princip, at ligeartet fremkalder ligeartet (fx at imitere torden for at fremkalde regn eller at danse jagtscener), og den kontagiøse magi eller berøringsmagi (fx brug af en persons afklippede hår eller negle til at påvirke denne person på afstand).

Et eksempel på en kombination af de to former findes i voodoo, en haitiansk religion med afrikanske rødder. Her anvendes en dukke, der udgør et magisk bindeled til et menneske. Dukken har fx lidt hår eller nogle afklippede negle fra det pågældende menneske; ved at stikke nåle i dukken tænkes man at kunne skade mennesket eller endog at slå det ihjel. Håret eller neglene skaber en forbindelse til mennesket, handlingen med nålene i dukken ligner den virkning, man ønsker at fremkalde.

Traditionelt har man også skelnet mellem hvid magi, som skal forebygge, hjælpe og helbrede, og sort magi, som kan indebære påkaldelse af dæmoner, og som ofte tager sigte på at skade andre mennesker.

Det var Frazers opfattelse, at magien i menneskehedens kulturhistorie var religionens forstadium, men stadig findes som levn i religionerne. Han tænkte sig, at magien oprindelig var blottet for gude- og åndetro, og at disse overnaturlige væsener senere blev tilført de magiske processer som en forklaring på, hvorfor de magiske processer undertiden slog fejl: Uberegnelige guder og ånder må have modvirket processen.

Til magien har man traditionelt også regnet astrologi, alkymi, numerologi (talmagi), nekromanti (påkaldelse af og kommunikation med de døde), talrige spådoms- og varselsmetoder samt brug af amuletter og talismaner. Disse fænomener spillede en stor rolle i antikkens verden, og i deres nutidige former har de ofte rødder i kulturer som den mesopotamiske, den egyptiske, den græske og den romerske (se fx orakel og lodkastning).

Trylleformler kendes i stort tal fra det gamle Egypten, hvor de såkaldte dødebøger også indeholdt formler til at komme sikkert igennem døden (se Egypten i oldtiden (litteratur)). Også fra Europa kendes talrige tryllebøger (grimoires) med samlinger af trylleformler. Det ældste danske håndskrift med trylleformler er fra ca. 1350. Fra jordfund i Danmark og det øvrige Norden kendes fra endnu ældre tid den såkaldte runemagi: besværgelser og remser med indbygget bogstavmagi, skrevet med runer.

I folkelig helbredelsespraksis indgik ofte en symbolsk anvendelse af naturen; fx mente man, at kroppen kunne renses, hvis man krøb gennem en symbolsk fødselsåbning. Sådan en åbning kunne være en markant tveje, dvs. en V-form, på et hultræ. Den store kludeeg i Leestrup Skov på Sydsjælland er et sådant "doktortræ", der stadig bruges.

De store monoteistiske verdensreligioner, jødedom, kristendom og islam, afviser officielt magi, idet de kun accepterer overnaturlige fænomener i form af guddommelige mirakler (mirakel, undere og tegn). Menneskestyret magi betragtes som antigudeligt, altså satanisk. Historisk set har alle tre religioner dog kunnet rumme ikke blot folkelig brug af tryllemidler, men også "lærd magi". Den jødiske kabbala (se jødedom (kabbala)) tillægger bogstaver og ord særlig undergørende kraft, og både i middelalderens islam og i renæssancens kristne Europa var alkymister optaget af tanker om "kosmisk sympati" og menneskeskabte forvandlinger.

Mens både disse religioner og den ældre religionsforskning har brugt begrebet magi til at afgrænse eller marginalisere uønskede praksisformer, har der mod slutningen af 1900-t. i den vestlige verden vist sig en betydelig positiv interesse for "det magiske helhedssyn" som et alternativ til både naturvidenskaben og den etablerede religion. Inden for New Age ses alternativ medicin, healing, holisme, clairvoyance og shamanisme som fænomener i pagt med det mere oprindelige verdenssyn hos naturfolk og i oldtidskulturerne.

Læs også om magi i Nordisk Mytologi og i Symbolleksikon.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
16/03/2009
Oprindelig forfatter
KAars
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki