omlyd

omlyd, vokalskifte, hvorved en vokal i trykstærk stavelse ændres under indflydelse af en anden vokal i en følgende, oftest tryksvag stavelse; fx er urnordisk gastiʀ blevet til dansk gæst, idet rodvokalen a er omdannet til æ under påvirkning af den følgende stavelses i; som i eksemplet er den udløsende faktor ofte senere faldet bort. Betegnelsen omlyd bruges ikke alene om den sproghistoriske proces, men også om resultatet, fx rodvokalerne i nævne, bløde, fylde, jf. navn, blod, fuld.

Omlyd er et karakteristisk ledsagefænomen ved bøjning af visse ord i de germanske sprog, i dansk fx mand, fod, hånd med plur. mænd, fødder, hænder og lang, stor, ung med komparativformerne længere, større, yngre. Mens omlyd er sjælden i engelsk, fx foot med plur. feet, er omlyden meget hyppig i tysk, fx Zahn, Hafen, Schloss, Ofen, Wunsch, Gut, Baum, Haus med plur. Zähne, Häfen, Schlösser, Öfen, Wünsche, Güter, Bäume, Häuser. Tysk har også omlyd i præsens sing. af mange stærke verber, fx du fährst, er fährt til fahren; det samme gælder islandsk, fx hann flýgur til fljúga 'flyve', og nynorsk, fx kjem til komme. Kendetegnende for islandsk er omlyd af a til ö, fx land, saga med plur. lönd, sögur, jf. særtilfældet barn med plur. børn i dansk. Se også aflyd.