kongruens

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

kongruens, inden for sprogvidenskab overensstemmelse mellem to eller flere ord i en sætning med hensyn til bestemte grammatiske træk som køn, tal, kasus, person eller bestemthed. På dansk kongruerer artikler og adjektiver med det substantiv, de lægger sig til, i køn og tal, fx en stor bil, et stort hus, store biler. Kongruens findes i mange sprog desuden mellem subjekt og verballed, fx he is, they are, mellem subjekt og subjektsprædikativ, fx den er rød, de er røde, mellem pronominer og de ord, de henviser til, fx Anders, han ... og børnene, de ... .

Ordet kongruens kommer af latin congruentia 'overensstemmelse', af congruere 'stemme overens med, falde sammen'.

Kongruens er således et krav om ensartethed mellem forskellige dele af sætningen og adskiller sig fra grammatisk styring, hvor ord, der ikke selv har et givet træk, kan kræve det hos andre; fx kræver i tysk præpositionen durch altid akkusativ.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.
Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
09/11/2011
Ekspert
ONT
Oprindelig forfatter
ES-H
31/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki