konjunktiv

Verificeret: Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

konjunktiv, grammatisk betegnelse for en af verbets modi, som især bruges i ledsætninger, altså indordnet under et andet udsagn.

Konjunktiv udtrykkes på de sprog, der har denne modus, ofte vha. særlige bøjningsendelser. Formen angiver, at den talende ikke umiddelbart står inde for det sagte som noget faktisk, og at det kun gælder fra en vis synsvinkel.

Ordet konjunktiv kommer af latin modus conjunctivus egl. 'den forbindende måde'.

Konjunktiv kan dog også findes i hovedsætninger, bl.a. som levn fra en gammel ønskemåde (optativ); således i danske udtryk af typen hun længe leve. Tysk og latin bruger desuden konjunktiv som potentialis, dvs. om det mulige, fx tysk ich möchte helfen 'jeg ville gerne hjælpe', og som irrealis om det uvirkelige, fx latin si cavere potuisset, viveret 'hvis han havde kunnet tage sig i agt, ville han være i live'.

Kommentarer

Hvad er en kommentar?

Find bøger


	Find Lydbøger hos Storytel		Find bøger på bogpriser.dk		Studiebøger på pensum.dk		E-bøger i Bøger app

Mest læste artikler

Redigering

Om artiklen

Seneste 2 forfattere: Uffe Rasmussen
14/07/2012; Redaktionen
07/12/2011
Ekspert: ONT
Oprindelig forfatter: ES-H
31/01/2009

Emnetræ

Sprog
- Morfologi og syntaks
  - ...
  - konditionalis
  - kongruens
  - konjugation
  - konjunktion
  - konjunktiv
  - konstituent
  - kontekst
  - kopula
  - korpus
  - køn
  - ...