subjekt

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

subjekt, (af lat. subiectum, perf.part. af verbet subjicere 'lægge under'), grundled, grammatisk betegnelse for det sætningsled, der sammen med et verbal kan danne en sætning, fx Peter i Peter arbejder. Subjektet betegner ofte den, der udfører den handling, som udtrykkes i verbalet, og repræsenterer den semantiske rolle agent. Sammen med objektet udgør subjektet de centrale sætningsled eller aktanter.

Et subjekt består normalt af et substantiv, et substantivsyntagme, et pronomen eller en ledsætning. Subjektet står i nominativ i de fleste indoeuropæiske sprog, men kan i sprog, der tilhører andre sprogtyper, stå i andre kasus.

Subjektets fremtrædende rolle i sætningsdannelsen fremgår bl.a. af, at det i de fleste sprog kommer før objektet. I nogle sprog kan subjektets person og tal udtrykkes i verbalet og evt. prædikativet, jf. fr. l'homme est mortel 'mennesket er dødeligt' over for plur. les hommes sont mortels. I mange sprog, fx dansk, skal subjektpladsen altid udfyldes; her benyttes ofte det foreløbige eller formelle subjekt det, der, også kaldet det grammatiske subjekt, jf. Det er svært at gøre alle tilpas og Der er mus i skabet. I disse eksempler regnes leddene at gøre alle tilpas og mus for sætningens egentlige eller logiske subjekter.

Da subjektet kodes ret forskelligt i forskellige sprog, kan der næppe opstilles tværsproglige formelle kriterier for, hvornår noget kan kaldes et subjekt. I en semantisk definition ses det prototypiske subjekt som det led, der er både agent og sætningens tema, dvs. det, sætningen handler om. Se også prædikation, sprogtypologi og sætning.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
ONT
Oprindelig forfatter
UHv
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki