Y, y

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Y, y, 25. bogstav i alfabetet. Romerne overtog i fremmedord af græsk oprindelse tegnet Y med lydværdien [y] fra det græske ypsilon, jf. bogstavets franske navn i grec. Y bruges i næsten alle europæiske alfabeter, i tysk dog kun i fremmedord, mens der i ord af germansk oprindelse skrives ü for lyden [y]. I matematikken er y symbol for den anden ubekendte størrelse i en ligning.

Udtale

I dansk udtales y som en høj, rundet fortungevokal [y] eller som en halvhøj, rundet fortungevokal [ø].

Udtalen er langt [y] i fx krybe, hyle, kyse, syn, by, kort [y] i fx krybbe, hylde/hylle, dysse, yppe, fy, og kort [ø] i fx kysse, synd, dyppe, spytte, yngre. I det skrevne ord lyst mødes alle tre udtaler: der er lyst for dem over for hun har lyst hår og stæren fløjter, så det er en lyst. I udtalen med kort [ø] er der sammenfald mellem ord som lykke, løkke og tynde, tønde.

I ord fra engelsk udtales y som [i], fx hobby, whisky, eller som [ɑj], fx bypassoperation, butterfly; i forlyd dog som [j], fx yankee.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger i
Bøger app

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
Evang
16/12/2009
Redaktionen
02/02/2009
Ekspert
Evang
Oprindelige forfattere
AKark
02/02/2009
CGTor
02/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki