• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kohærens

Oprindelig forfatter HNoe Seneste forfatter Redaktionen

kohærens, inden for sprogvidenskab sammenhæng i tekst. Kohærens opstår, ved at tekstens enkelte betydningselementer hører til samme betydningsområde, fx Peter kunne se, men han kunne ikke høre over for Peter kunne se, og Aarhus ligger i Jylland, der ikke er kohærent.

Ordet kohærens kommer af latin cohaerere 'hænge sammen'.

Kohærens etableres både på sætningsniveau og i mere omfattende tekstmæssige sammenhænge; der er en snæver sammenhæng mellem de to niveauer. På sætningsniveau afhænger kohærens især af overensstemmelse mellem de enkelte ords betydning.

Sætningen Peter læste i en bog er kohærent, fordi en bog er noget, man læser i, og det er naturligt, at et menneske kan læse. På tekstniveau bygger kohærens især på en forventning om, at samme emne udvikles gennem teksten. Tekstens kohærens kan støttes af dens kohæsion.

Kohærens bidrager til at gøre ord med flere mulige betydninger entydige, fx pæren er umoden over for pæren er sprunget. Den nærmere betydning af ordet pære afhænger her af resten af teksten.

Behovet for kohærens støtter dannelsen af metaforer. I Han spiser hende med øjnene er der uoverensstemmelse mellem verbet, spiser, dets objekt, hende, og adverbialet, med øjnene. For at skabe kohærens må den, der læser eller hører sætningen, typisk forstå spise metaforisk.

Kohærensbegrebet udnyttes forskelligt i en række genrer. Informerende, forklarende og argumenterende tekster tilstræber som regel entydighed; i kunst, reklamesprog og vittigheder spilles der derimod ofte på, at kohærens kan opnås på flere måder, således at en flertydighed kan opretholdes, jf. sloganet Motion er en hjertesag, hvor ordet hjerte på samme tid er brugt metaforisk og konkret.

I tekstteori kan kohærens anskues dels som en konstituerende egenskab ved en tekst, dels som et postulat, der siger, at enhver tekst er kohærent. Ved Peter kunne se, og Aarhus ligger i Jylland vil der efter den første opfattelse være tale om to tekster, mens tilhøreren efter den sidste vil anstrenge sig for at finde en mening, der gør udsagnet til én tekst.