Faktaboks

Thomas Hobbes
Født
5. april 1588
Død
4. december 1679

Thomas Hobbes

.

Thomas Hobbes var en engelsk filosof. Efter studier i Oxford blev Thomas Hobbes huslærer hos en adelsfamilie og hovmester for slægtens unge på dannelsesrejser til kontinentet og fik herved kontakt med Europas lærde.

Bevægelseslære og mekanisk naturopfattelse

Hans læsning af Euklids geometri og Galileis matematiske fysik overbeviste ham om, at geometriens aksiomatiske metode og en almen bevægelseslære er grundlag for enhver videnskab om mennesket og naturen. Han opstiller en bevægelseslære, der forklarer bevægelseslove, der ikke blot gælder matematiske størrelser men også fysiske legemer, det menneskelige legeme og samfundet, som ses som et stort sammensat legeme. I 1640'erne var han i hovedsagen optaget af at udvikle et filosofisk system baseret på den almene bevægelseslære. I 1642 udsendte han systemets 3. del, De cive (Om borgeren), 1655 udkom 1. del, De corpore (Om legemet), hvori han udviklede den mekanik, der skulle danne grundlag for videnskaben om mennesket og samfundslegemet, og i 1657 udkom 2. del, De homine (Om mennesket), der rummer hans materialistiske og mekanicistiske psykologi.

Hobbes udvikler den mekaniske naturopfattelse til en renlivet materialisme, alt er massedele i bevægelse som resultat af mekaniske sammenstød. Hobbes er monist, i og med han kun antager en substans – den udstrakte materie.

Politisk filosofi

Baggrunden for Den Engelske Borgerkrig 1642-1649, nemlig det stadigt voksende modsætningsforhold mellem konge og parlament, fik afgørende betydning for Thomas Hobbes' politiske tænkning, idet han fandt, at den politiske uro var et resultat af en deling af magten mellem konge og parlament.

Teorien om magtens udelelighed gennemarbejdede han i 1640 systematisk i Elements of Law, Natural and Politic (Den naturlige og politiske lovs grundlag), der dog først blev trykt i 1888.

Leviathan

I 1651 udgav Thomas Hobbes sit hovedværk, Leviathan. Titlen er navnet på et frygteligt havuhyre fra Det Gamle Testamente og anvendes af Hobbes som et billede på statsmagten. Ud fra erkendelsesteoretiske og psykologiske overvejelser udvikler han her sin politiske filosofi, hvis hovedsynspunkt er, at mennesket ubetinget har pligt til at adlyde statsmagten, men at det frivilligt har påtaget sig denne pligt (samfundspagten), efter at det har indset, at det kun kan overleve ved at underkaste sig fællesskabets love.

Menneskets handlinger er ifølge Hobbes styret af begær og selvopholdelsesdrift, der først udslukkes med døden, og det konkurrerer til stadighed med andre om de sparsomme goder.

Naturtilstanden

Hvis statsmagtens regulerende funktion falder bort — som det sker ved en borgerkrig — opstår, hvad Thomas Hobbes kalder naturtilstanden, som han i De cive karakteriserer som en alles krig mod alle.

Mennesket indser dog, at denne situation er uholdbar, og ved en kontrakt eller samfundspagt overdrager det ensidigt den naturgivne ret, som det har til at sikre sig selv, til en magthaver eller suveræn, hvis vilje er lov. Hobbes' opfattelse af statsmagten kom i samtiden til at præge fx Samuel Pufendorfs absolutistiske statsteori og i et vist omfang også Peder Schumacher Griffenfelds formulering af den danske Kongelov fra 1665.

Læren om naturtilstanden og samfundspagten er ikke tænkt som en historisk redegørelse, men som analytiske redskaber til afklaring af samfundsmagtens karakter og beføjelser.

For eftertiden står Thomas Hobbes som den mekaniske naturopfattelses mest konsekvente skikkelse og som den, der mest illusionsløst har udviklet opfattelsen af mennesket som et ekstremt selvisk individ, eller, med et moderne udtryk, som en umættelig forbruger.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig