Auguste Comte
Auguste Comte (1798-1857) skabte begrebet positivisme og hævdede, at videnskaben kun kan baseres på det, der kan erfares. Hans hovedværk Cours de philosophie positive blev udgivet i seks bind i årene 1830 til 1842.
Af /Public Domain, via Wikimedia Commons.
Licens: CC BY 2.0

Positivisme er en række centrale retninger i filosofien i 1800- og 1900-tallets åndsliv. Positivisme er forbundet med en påstand om, at der ikke findes nogen form for erkendelse, der ikke er rent erfaringsmæssig.

Faktaboks

Etymologi
Ordet positivisme er sammensat af positiv og -isme.

I en udbredt, men upræcis betydning bruges betegnelsen ofte som et skældsord, omtrent synonymt med scientisme, om de filosofiske og videnskabsteoretiske strømninger, som har naturvidenskaben som et forbillede for al menneskelig erkendelse.

Hovedtræk i positivismen

  • Filosofien ses udelukkende som et kritisk analyseredskab
  • Erkendelse og viden opnås gennem sanseerfaring og observation
  • Positivistisk orienteret videnskab søger (årsags)forklaringer
  • Der er en klar modvilje mod metafysisk tænkning

Positivismen i 1800-tallet

Kunstordet positivisme blev skabt sidst i 1700-tallet af Henri de Saint-Simon; hans elev Auguste Comte brugte betegnelsen om den tænkemåde, han ville indføre i videnskaben, og som fik stor indflydelse i 1800-tallets åndsliv. Det "positive" betyder det "givne", dvs. det, der kan iagttages, det faktiske, det virkelige, men også, særligt i 1800-tallet, det nyttige.

Forudsætninger for positivismen

Vigtige forudsætninger for enhver form for positivisme er naturvidenskabens og teknologiens store og stigende succes fra renæssancen og frem, men også Francis Bacon, den britiske empirisme og oplysningstidens franske filosofi spiller en rolle.

Navnlig i 1800-tallet indeholdt positivisme også en historiefilosofisk udviklingsteori eller almen evolutionisme, der på samme måde som i marxismen indebærer en fremskridtstro, hvor historien uundgåeligt bevæger sig gennem en række faser fra det lavere til det højere.

Væsentlige positivister

Af de væsentlige positivister var i 1800-tallet briterne Jeremy Bentham, John Stuart Mill og Herbert Spencer samt de franske videnskabsteoretikere Henri Poincaré og Pierre Duhem.

Harald Høffding var på mange måder inspireret af positivismen. I 1900-tallets begyndelse blev positivisme til empiriokriticisme, hvis ledende skikkelser er tyskeren Richard Avenarius og østrigeren Ernst Mach.

Logisk positivisme

Efter 1. Verdenskrig gled positivismen over i den logiske positivisme, som var en dominerende retning helt frem til 1960'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig