Faktaboks

Gaston Bachelard
Født
1884
Død
1962

Gaston Bachelard, 1884-1962, fransk filosof. Gaston Bachelard er en ejendommelig skikkelse i fransk filosofi. Som specialist i naturvidenskabernes filosofi arbejdede han med den teoretiske fysiks vanskeligste erkendelsesproblemer.

Samtidig var han hele sit liv optaget af den skabende fantasis mysterium. Også hans karriere var usædvanlig; efter ti år i postvæsenet blev han matematiklærer og endte som professor i videnskabsteori ved Sorbonne i Paris.

Gaston Bachelards berømmelse skyldes især hans beskrivelse af poesiens billeder ud fra den klassiske lære om de fire elementer, således bl.a. i La Psychanalyse du feu (1938).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig