Faktaboks

Hans Reichenbach
Født
1891
Død
1953

Hans Reichenbach var en tysk-amerikansk filosof, professor i videnskabsteori i Berlin indtil 1933, da han flygtede fra Tyskland; fra 1938 til sin død professor ved University of California, Los Angeles.

I Berlin var Hans Reichenbach leder af Berlinergruppen, der var nært tilknyttet Wienerkredsen og den logiske positivisme.

Hans Reichenbach, der var nær ven af Albert Einstein, var fortaler for en probabilistisk induktivisme (se probabilisme) på fysikalistisk grundlag. Centrale er hans arbejder om tid og rum i forbindelse med relativitetsteorierne samt hans forsøg på at beskrive kvantemekanikken ved hjælp af en trivalent logik.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig