Betegnelsen Frankfurterskolen dukkede op i 1960’erne som navn på en gruppe samfundskritiske filosoffer og samfundsforskere. De var samlet fra ca. 1930 omkring Institut für Sozialforschung (Institut for socialforskning) i Frankfurt am Main. Dette institut blev oprettet i 1923 for private midler fra en studerende, Felix Weil (1898-1975), hvis formue stammede fra faderen, den stenrige forretningsmand Hermann Weil (1868-1927).
Frankfurterskolen dækker nogenlunde over samme teoretiske retning som kritisk teori.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.