Frankfurterskolen

I de første år var Frankfurterskolen organiseret omkring Frankfurter-instituttet og udgav eget tidsskrift, Zeitschrift für Sozialforschung (Tidsskrift for socialforskning). Instituttet fik tilknytning til Goethe Universitetet i Frankfurt am Main.

Instituttets første leder var professor i retsvidenskab ved Goethe Universitetet, Carl Grünberg (1861-1940). Grünberg var erklæret marxist, og i disse tidlige år var forskningen primært orienteret mod studier af Karl Marx’ teorier og socialismens historie.

Efter Grünbergs tilbagetræden i 1929 overtog filosoffen Max Horkheimer ledelsen, og det var ham og kredsen omkring ham, der grundlagde den teoretiske retning, der blev kendt som kritisk teori. Vigtige navne var Herbert Marcuse, Walter Benjamin, Theodor W. Adorno, Friedrich Pollock (1894-1970), Henryk Grossman (1881-1950) og Leo Löwenthal (1900-1993).

Institut für Sozialforschung måtte under nazismen flygte i eksil til USA, hvor instituttet blev knyttet til Columbia University i New York. Efter 2. Verdenskrig, i 1950, blev instituttet genetableret i Frankfurt am Main i Vesttyskland.

Frankfurterskolen har siden grundlæggelsen over flere generationer udviklet sig til et bredere internationalt netværk omkring en tværfaglig og mere pluralistisk strømning. Dens mange forgreninger og inspirationskilder bindes sammen gennem konferencer mv.

Frankfurterskolen har nu ikke nogen skarp afgrænsning af personkreds, men har teoretisk været bundet sammen af forbindelser tilbage til gruppen ved Institut für Sozialforschung. Herfra stammer ambitioner om kritiske analyser af samspil mellem kapitalistisk økonomi, politik, kultur og sociale forhold samt en fælles inspiration fra Karl Marx’ kapitalismekritik og senere marxistiske teoretikere.

Senest har Axel Honneth (2001-2018) og dernæst Stephan Lessenich (2021-) været direktører for Institut für Sozialwissenschaft. Instituttet udgiver tidsskriftet Neues Zeitschrift für Sozialforschung (Nyt tidsskrift for socialforskning).

• kritisk teori
• Karl Marx
• Georg Lukacs
• fremmedgørelse
• demokrati