Kritisk realisme, mellemform mellem naiv realisme (sansningen giver os en umiddelbar og direkte erkendelse af virkeligheden) og en repræsentativ realisme (sansningen stammer nok fra virkeligheden, men da den blot er en subjektiv repræsentation deraf, kan den ikke give os sikker viden).
For de kritiske realister George Santayana og Roy Wood Sellars (1880-1973) er sansning en biologisk proces; når den underkastes en kritisk analyse, fx for mulige illusioner o.l., giver den i almindelighed en korrekt fremstilling af virkeligheden.
Kommentarer (2)
skrev Ferda Jan Kocaman
Der er en objektiv virkelighed, som findes uden for menneskets erfaring. Det er denne man forsøger at opnå, når man udøver kritisk realisme som en videnskabelig diskurs.
Centrale Begreber:
Det Intransitive niveau; Den ontologiske niveau i kritisk realisme.
Det transitive niveau; Den epistemologiske niveau i kritisk ralisme.
Metode:
Den kritiske realismes metode er som udgangspunkt ontologiske. Det handler om at gå fra at erfare fænomener til at finde ud af hvilke mekanismer og strukturer der har skabt det fænomen men undersøger. Det handler om at gå i dybden og dermed også klarlægge niveaudelingen på det virkelige plan mellem strukturerne.
Roy Bhaskar er den mest central personlighed i kritisk positivist, har skrevet hovedværket i kritisk realisme "A Theory of Realist Science
svarede Jørgen Nørby Jensen
Tak for din kommentar. Vi lader den stå til almindelig orientering. Når vi får en tilknyttet en fagansvarlig for området, vil vi bede vedkommende tage stilling til den.
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.