teleologi

Teleologi, læren om endemål, specielt læren om naturens hensigtsmæssige eller formålsrettede indretning. Navnlig i 1700-tallet blev teleologi forbundet med argumenter for Guds eksistens ud fra den hensigtsmæssighed og formålsrettethed, der synes at foreligge i verden.

Forklaringer, som forsøger at redegøre for forhold ved at henvise til opnåelsen af en normal tilstand, en fuldkommen tilstand eller virkeliggørelse af et formål, forekommer såvel i naturvidenskab som i samfundsvidenskab.

Menneskelig adfærd forklares tit ud fra bevidst eller ubevidst tilsigtede konsekvenser og naturprocesser, fx fosterudvikling ud fra forestillingen om det forventede slutresultat.

Ud fra sine iagttagelser af den biologiske verden mente Aristoteles at kunne fastslå, at enhver naturproces er formålsrettet. Målet kaldte han den finale årsag til processen. Naturens virke er ifølge aristotelisk naturopfattelse målrettet. Inden for stoicismen og kristendommen dannedes forestillingen om, at naturen er til for menneskets skyld, dvs. er til for at tilfredsstille menneskets behov eller er blevet stillet til rådighed for mennesket.

Denne naturopfattelse holdt sig til 1600-tallet, hvor naturteleologien med dens tanke om, at noget senere i tid, endemålet, er årsag til noget tidligere, fx en vækstproces, blev erstattet af den mekaniske naturopfattelse, der forkastede læren om finalårsager.

Således kaldte Spinoza den teleologiske betragtning for uvidenhedens tilflugtssted. I forbindelse med sin afvisning af fysiko-teologien understregede David Hume, at eksistensen af fx naturkatastrofer synes at stride imod forestillingen om, at verden er hensigtsmæssigt indrettet. Se også natur.

Inden for moderne samfundsvidenskab, fx økonomi, og inden for biologien anvendes stadig teleologiske forklaringer, uden at det forudsættes, at der nødvendigvis findes en overordnet intelligens, der har sat nogle formål. En teleologisk forklaring på et givent fænomen bygger i så fald dels på en funktionel analyse af, hvorledes fænomenet bidrager til at opretholde eller udvikle det hele, det er en del af, dels på en kausal analyse af, hvad der er den faktiske årsag til fænomenet.

Fx kan en teleologisk forklaring inden for biologien bygge på viden om den mekanik, der ligger bag overførsel af arveanlæg, og om de mekanismer, der ligger bag den naturlige selektion, fx presset fra omgivelserne (årsagsanalysen). Hvis det kan vises, at videreførelsen af en organismes arveanlæg i langt højere grad sikres, hvis organismen har et bestemt træk, end hvis dette mangler (den funktionelle analyse), så kan forekomsten af dette træk forklares teleologisk, dvs. som udviklet, mhp. at organismen skal kunne klare sig i kampen for tilværelsen.