Fainias, Fainias fra Eresos (på Lesbos), ca. 375-300 f.Kr., græsk videnskabsmand; elev af Aristoteles.

Som de andre peripatetiske filosoffer arbejdede Fainias på vidt forskellige forskningsområder, hvilket afspejles i de bevarede fragmenter af hhv. en monografi om sicilianske tyranner, en filosofihistorie, et værk om Eresos' embedsmænd og studier over Solon og Themistokles.

Et botanisk værk synes at have fulgt samme principper som Theofrasts, der var Fainias' jævnaldrende landsmand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig