Paideia, (gr. 'opdragelse, undervisning'), i oldtidens Grækenland den kultur, som et menneske erhverver sig i løbet af sin opvækst, opdragelse og uddannelse. Paideia bestod af en fysisk og en åndelig dannelse, dvs. legemsøvelser, musik og litteratur; sønner af bystatens borgere modtog undervisning på alle tre områder, mens piger ikke deltog i idræt og i almindelighed ikke nåede samme uddannelsesniveau som drenge. Oldtidens grækere, og især athenerne, anså paideia for at være et centralt værdibegreb i deres selvopfattelse, der adskilte dem fra andre folkeslag (kaldet barbarer) og siden fra de kristne.