Faktaboks

Thomas Paine
Født
29. januar 1737, Thetford, Storbritannien
Død
8. juni 1809, New York, USA
Thomas Paine
Portræt af Thomas Paine.
Thomas Paine
Af /Historia/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Thomas Paine var en britisk filosof og amerikansk revolutionær.

Thomas Paine emigrerede til Amerika, hvor han i 1776 udgav Common Sense, det første skrift, der argumenterede for amerikansk løsrivelse fra Storbritannien.

Efter Den Amerikanske Revolution og uafhængigheden bosatte Paine sig i 1787 i Paris, men vendte i 1790 tilbage til England, hvor han skrev sit vigtigste værk, The Rights of Man (1791-1792); heri forsvarede han revolutionen, politisk reform og progressiv beskatning.

Thomas Paine blev anklaget for forræderi og flygtede 1792 til Frankrig. Senere frastødtes han af revolutionsledernes ateisme og udgav The Age of Reason (1795-1796), der angiveligt skulle være et forsvar for deismen, men snarere blev et angreb på kristendommen.

I 1802 rejste han atter til USA.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig