Faktaboks

Pierre de la Ramée

latin Petrus Ramus

Født
1515
Død
1572

Pierre de la Ramée var en fransk filosof, som forsøgte at erstatte al teknisk logik med et uformelt system af argumentative procedurer. Denne "dialektik" var langt ude beslægtet med Aristoteles' topik, men den var mere retorik end logik, og dens tilhængere (ramisterne) brugte den tit til litterær analyse.

Pierre de la Ramée var i 1561 gået over fra katolicismen til calvinismen; det kostede ham livet under overfaldet på huguenotterne i Paris (se Bartholomæusnatten). Hans lære var i nogle årtier populær i Nordeuropa, hvor han blev betragtet som en protestantisk martyr.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig