Øjeblikket, hos Søren Kierkegaard det punkt i tiden, hvor det evige og det tidslige berører hinanden.

I tiden afløser hvert nuværende moment, hvert relativt nu, uophørligt det foregående. I Begrebet Angest (1844) skildres øjeblikket som det absolutte nu, der opstår, når det ikke-tidslige, dvs. det evige, griber ind i historien, og det enkelte menneske tilegner sig det.

I Philosophiske Smuler (1844) betegner øjeblikket Kristi komme til verden. At Gud er blevet menneske på et givet tidspunkt i historien, er det eviges mest markante indgreb i tiden; her er øjeblikket identisk med "tidens fylde" (Galaterbrevet 4,4).

Under sit opgør med den danske kirke udgav Søren Kierkegaard i 1855 sit eget blad, Øieblikket. Navnet spiller på de to nævnte betydninger, men betoner tillige en tredje, nemlig det rette øjeblik, der opstår, når tiden er moden, og den rette person siger, hvad der bør siges.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig