Vairocana er en af de fem kosmiske buddhaer (se dhyani-buddha). Vairocana repræsenterer Universets midtpunkt. Han er som centrum i en mandala omgivet af de fire øvrige kosmiske buddhaer. Ikonografisk afbildes han ofte som hvid og med lærens hjul, dharmacakra, i sine hænder, en håndstilling (se mudra), der udtrykker belæring.

I japansk religion er Vairocana under navnet Dainichi ('den store sol') den centrale guddom i den esoteriske shingon-buddhisme. Denne kosmiske Buddha, som indeholder hele Universet, er i japansk religionshistorie forbundet med gudinden Amaterasu og kejseren.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig