Sarvastivada, (af sanskrit sarvāstivāda 'læren om alt, der eksisterer), heterodoks hinayana-skole. Sarvastivada-skolens tilhængere udskilte sig fra det gamle munkesamfund, theravada-skolen, et par hundrede år f.Kr. Den var en af de tidligste heterodokse hinayana-skoler, hvis synspunkter var medvirkende til dannelsen af den senere store buddhistiske retning mahayana. Ifølge skolen er de elementer (dharma), der ligger til grund for fænomenernes verden, altid til stede i latent form, men de manifesterer sig kun under visse betingelser. De har ikke kun momentan eksistens, således som theravada-skolens tilhængere hævder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.