Gudstjeneste, i religionsvidenskab ofte kaldet kult; i kristendommen den offentlige gudsdyrkelse i kirker og trossamfund til forskel fra individets private fromheds-, bøns- og andagtsliv.

For en kristen betragtning udgør gudstjenesten menighedens fælles samvær med Gud i Jesu Kristi navn. De enkelte kirkers særpræg kommer til udtryk i gudstjenestens liturgi og ritualer, hvori som regel indgår trosbekendelse, salmer med bibelsk indhold, bibelske læsninger, bønner (fx fadervor) og forskellige former for velsignelser.

I alle kristne kirker og trossamfund samles menigheden regelmæssigt til gudstjeneste, ofte med altergang og nadver. Tillige indgår ofte, men ikke altid, en prædiken, fx over en bibelsk tekst eller — i katolske og ortodokse kirker — om dagens helgen.

To karakteristiske gudstjenstlige traditioner udkrystalliserede sig tidligt i kristendommens historie: den daglige tidebønstradition og søndagens særlige højmessetradition. Førstnævnte udfolder sig stadig i katolske og ortodokse munke- og nonneklostre og (beregnet for lægfolk) i fx den anglikanske kirkes "morning prayer" og "evening prayer"; sidstnævnte fx i den danske folkekirke gennem søndagens højmesse med prædiken og altergang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig