Salighed, lat. beatitudo, kristendommens udtryk for delagtighed i Guds frelse. GT betragter det menneske som saligt, over hvis liv der hviler en lykke fra Gud (jf. Sl. 1). I NT prises den salig, som Gud er nær i Kristus, og som vil få del i den kommende frelse. NT forbinder salighed med lidelse for troens skyld, jf. Bjergprædikenen. Traditionen kender forskellige opfattelser af forholdet mellem den salighed, Gud har bestemt mennesket til, og menneskets natur. Reformatorisk teologi ser salighed som et ufortjent gudsnærvær i troen. Salighed kan indebære opgør med den lykke, mennesket skaffer sig selv. Salighed gribes i troen og rækker ud over døden. "Evig salighed" er udtryk for det at skue og tjene Gud fuldkomment.