Velsignelse, (oversættelse af lat. benedictio 'lovprisning', egl. 'god omtale'), i religiøs sammenhæng brugt om det at formidle guddommelig kraft og anerkendelse (nåde) til nogen eller noget. Velsignelse sker ved ord og ydre tegn, som regel en berøring.

De fleste religioner kender til velsignelse under en eller anden form. I den folkekirkelige gudstjeneste bruges den apostolske velsignelse efter prædikenen og den aronitiske velsignelse ved gudstjenestens afslutning. Folkekirken kan lyse velsignelse over fx borgerlig vielse eller registreret partnerskab. Se også forbøn, besværgelse og magi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig