Osiris fremstilles ofte som mumificeret konge med krumstav i den ene hånd og plejl i den anden.

.

Osiris er i egyptisk religion den gud, der hersker i det hinsides og samtidig er det mytiske forbillede for alle døde.

Ifølge myten havde Osiris efterfulgt sin far, jordguden Geb, på Egyptens trone; men hans bror Seth dræbte ham for selv at blive konge. Osiris' søster og hustru, Isis, fandt liget, og sammen med søsteren Nephtys holdt hun dødsklage over det. Det lykkedes dem at opvække Osiris så meget, at han og Isis kunne avle sønnen Horus som arving til tronen. Seth skar Osiris i 14 eller flere dele og spredte dem over hele Egypten. Det betød, at Isis måtte samle delene, men også, at hele landet fik del i Osiris. Hans hoved fandtes i Abydos i Øvre Egypten, der var Osiris' vigtigste kultsted.

I døderitualer og i dødelitteraturen var Osiris en helt central skikkelse. Den døde identificeredes rituelt med Osiris, der sås som prototypen på forfædrene i deres grave. Fra dem udgår slægtens liv, ligesom Horus, tronarvingen, avles af den døde Osiris, og ligesom kornet sås, går til grunde og spirer frem på ny.

I den romerske kejsertid fik Osiris betydning uden for Egypten, fx fandtes i Rom Osirismysterier. Så sent som i 300-tallet e.v.t. er der hos kirkefaderen Firmicus Maternus bevidnet et mysterieritual, hvori der indgik en dødeklage over guden, en samling af hans lemmer og en genopvækkelse, der nu kaldtes gudens frelse. Ved delagtighed i denne frelse tænktes også kultens deltagere at blive frelst.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig