En helligdag er en dag, som i kalenderen anføres som en offentlig fest af religiøs eller verdslig art. På kirkeårets helligdage afholdes i Danmark folkekirkelig gudstjeneste, og dagene er arbejdsfri. Også nytårsdag holdes gudstjeneste, mens verdslige helligdage som 1. maj (arbejderbevægelsens internationale dag) og 5. juni (grundlovsdag) kan markeres med arbejdsfrihed og folkelig mødevirksomhed.
helligdag
Helligdagslovgivning
Helligdagslovgivningen har til formål at værne om helligdagenes ukrænkelighed. Til helligdagslovgivning henregnes undertiden også bestemmelser om, hvilke dage der er helligdage. De danske landskabsloves bestemmelser om helg vedrørte især helligbrøde, dvs. krænkelse af helligdagens fred, specielt ved at begå drab eller andre voldshandlinger i helgtiden; forhold vedrørende helligdage reguleredes i øvrigt af kanonisk ret. Efter Reformationen fremstod en helligdagslovgivning, der under straf dels påbød deltagelse i gudstjenester (indtil 1845), dels indeholdt forbud mod arbejde, offentlige forlystelser og handel på de lovbefalede helligdage.
Siden midten af 1800-tallet er helligdagslovgivningen i stigende omfang blevet lempet. Helligdagsloven fra 1963 indeholdt indtil en lovændring i 1991 forbud mod bl.a. offentlige forlystelser på visse helligdage; nu indeholder loven alene forbud mod, at der på folkekirkens helligdage "foretages noget, hvorved gudstjenesten forstyrres".
Læs mere i Den Store Danske
Fagansvarlig for Højtider
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.