Akab var konge over Israel ca. 875-852 f.Kr., søn af Omri (1. Kongebog, 16,28-22,40). Ifølge Det Gamle Testamente var Akab den mest forbryderiske af Israels konger, og han nævnes som ophavsmand til såvel afgudsdyrkelse som forbrydelser mod menigmand. Særlig kendt er beretningen om, hvordan Akab tilegnede sig Nabots vingård (1. Kongebog, kap. 21).
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet Akab er hebraisk 'faderens bror', dvs. ligemand.
Andre kilder giver et andet billede af ham; fx omtaler en assyrisk indskrift ham som den muligvis mægtigste konge vest for Eufrat og som én af hovedmændene i en koalition mod Assyrien i 853 f.Kr. Ligeledes omtales han i en indskrift af kong Mesha af Moab som en konge, der regerede over Moab, men i hvis tid Moab gjorde oprør og genvandt sin selvstændighed. Disse oplysninger viser, at billedet af Akab i Det Gamle Testamente er fordrejet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.